Skip til hoved indholdet

Spildevandstekniske anlæg

I forbindelse med udarbejdelse af landvæsenskommissionskendelserne er en række vandløbsstrækninger blevet inddraget som spildevandstekniske anlæg under kloakvæsnets administration. Afgrænsningen mellem vandløb og spildevandsanlæg afhænger af udledningspunktet, som skal være fastlagt i en udledningstilladelse. Mindre sideløbsstrækninger kan klassificeres som dele af et spildevandsanlæg, som kommunen skal give udledningstilladelse til, når spildevandet udledes til et målsat vandløb.

Alle regnvandsbassiner og bassiner for opspædet spildevand som vist på kortmaterialet til højre er spildevandstekniske anlæg. Derudover findes der privatejede regnvandsbassiner i form af ”sivesøer”, som modtager overfladevand. Disse er uden for HTK Kloak A/S' administration og der ikke medtaget i spildevandsplanen.

Spildevandstekniske vandløb er ikke omfattet af vandløbsloven, men af Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om spildevand. I overensstemmelse hermed er spildevandstekniske vandløb og søer generelt ikke målsatte.

Efter vandløbsloven betragtes drænledninger også som vandløb, og drænledninger skal derfor som udgangspunkt reguleres efter vandløbslovens bestemmelser. En drænledning kan imidlertid specifikt være optaget i spildevandsplanen som en del af et spildevandsanlæg. I denne situation reguleres drænledningen i stedet efter bestemmelserne om regulering af spildevandsanlæg i Miljøbeskyttelsesloven.

By- og Miljøcenter, afd. Natur og Miljø

Telefon: 43 59 12 17

e-mail: bmc@htk.dk