Skip til hoved indholdet

Servitutpålæg

Servitutpålæg

Generelt gælder, at offentlige ledningsanlæg etableret uden for offentligt vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler.

Arealbehov ved kloakarbejder Nærværende spildevandsplan er udarbejdet på et overordnet plangrundlag, hvorfor der ikke i denne plan nøjagtigt er fastlagt, hvilke ejendomme der vil blive berørt af anlægsarbejder.

Ejendomme, der ligger tæt på de berørte, planlagte spildevandsanlæg, som fremgår af kortet over planlagte oplande, kan derfor blive berørt af anlæggene. Servitutpålæg I forbindelse med planlagte projekter kan det blive nødvendigt at etablere ledninger eller andre anlæg på private matrikler. Det betyder, at der er arealer på disse matrikler, som enten vil blive pålagt servitutter (i tilfælde af ejers accept) eller blive eksproprieret (såfremt ejer ikke accepterer).

Grundejere, der berøres af ovennævnte og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen.

Det søges at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og HTK Kloak A/S. Ved etablering af spildevandsledninger ejet af kloakforsyningen på privat grund tinglyses en deklaration blandt andet til sikring af adgangsrettigheder for kloakforsyningen (servitutpålæg).

Ved nærværende spildevandsplan vedtager byrådet, at såfremt der ikke kan opnås frivillig aftale om overtagelse af ejendom eller frivillig aftale om tinglysning af deklarationer i forbindelse med de beskrevne fremtidige kloakanlæg, vil byrådet gennemtvinge arealerhvervelserne og tinglysningerne ved ekspropriation.

By- og Miljøcenter, afd. Natur og Miljø

Telefon: 43 59 12 17

e-mail: bmc@htk.dk