Det åbne land
Kloakering i åbent land
Der er i perioden 2009-2013 foretaget en gennemgang af alle ejendomme i det åbne land, og der er gennemført kloakering i stort set hele det åbne land.
HTK Kloak A/S har vurderet, at en stor del af ejendommene i det åbne land ud fra driftsmæssige og økonomiske vurderinger med fordel kunne tilsluttes det eksisterende ledningsnet ved tryksatte systemer med minipumpestationer på de enkelte ejendomme.
Ejendommene er kun kloakeret for spildevand, mens tag- og overfladevand fortsat skal bortskaffes ved ejerens egen foranstaltning.
Enkelte ejendomme i det åbne land har godkendelse til at benytte deres eget minirenseanlæg. Nogle ejendomme har fået fristforlængelse for tilslutning, hvis ejendommen har en nyere godkendt samletank eller andet ikke forurenende spildevandsanlæg på ejendommen.