---
title: "Miljømålsloven og vandplaner"
date: "2024-04-01"
created: "2023-10-23"
---

[Hjem](https://spildevandsplan.htk.dk/)

                    [Bag om planen](https://spildevandsplan.htk.dk/bag-om-planen)

                    [Love og bekendtgørelser](https://spildevandsplan.htk.dk/bag-om-planen/love-og-bekendtgoerelser)

                [Miljømålsloven og vandplaner](https://spildevandsplan.htk.dk/bag-om-planen/love-og-bekendtgoerelser/miljoemaalsloven-og-vandplaner)

# Miljømålsloven og vandplaner

Kravene til beskyttelse af overfladevand og grundvand er fastsat i Miljømålsloven, som udmønter EU's vandrammedirektiv. Miljømålsloven fastlægger et generelt miljømål om, at der skal opnås god økologisk tilstand i alle Danmarks søer, vandløb og kystvande, samt i grundvand.

Vandplanerne med tilhørende love og bekendtgørelser fastlægger bl.a. indsatser på spildevandsområdet, som har betydning for indholdet i spildevandsplanen.

Målet er, at overfladevandet skal have en god økologisk tilstand, og der skal være leveforhold for de naturligt forekommende planter og dyr.

- De første vandplaner var gældende til 2015
- Anden del af de danske vandplaner, kaldet vandområdeplaner er vedtaget i december 2015 og gælder til 2021

Indsatsprogrammet i forbindelse med vandområde-planerne beskriver ikke særlige indsatser i Høje-Taastrup Kommune til udledning af spildevand. Der er i de senere år gennemført en omfattende indsats vedrørende forbedring af spildevandsafledningen i det åbne land til gavn for alt overfladevand i kommunen. Alle ejendomme i det åbne land er gennemgået, og der er etableret tryksat kloakering i det meste af det åbne land. Kommunen forventer, at dette vil forbedre vandløbs-kvaliteten væsentligt, når der ikke længere udledes spildevand til vandløbene.

![](https://spildevandsplan.htk.dk/i/MOLIRIMEDIA/3ed15706-e3f0-4c41-0417-08dba88b4333?width=800)

Hove å
