Skip til hoved indholdet

Kommuneplan 2014

Kommuneplan 2014 danner de overordnede rammer for kommunens udbygning og arealanvendelse.

En kommuneplan er enhver kommunes højst rangerende plandokument, men i miljømæssige sammenhænge er kommuneplanen underlagt de statslige vandplaner. Kommuneplanens arealanvendelse må derfor ikke stride mod miljømålene for recipienternes vandmiljø, som er fastlagt i vandplanerne.

Spildevandsplanen er afhængig af kommuneplanen vedrørende arealanvendelse for de områder, som har betydning for kloakering og rensning af spildevand, f.eks. placering og omfanget af nybyggeri, byfortætning, omdannelse af erhvervsområder og ændring af anvend-elsen i forskellige områder samt fokus på den rekreative anvendelse af de eksisterende grønne områder.

Spildevandsplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætninger og udbygningsplaner.

Kommuneplanen indeholder bl.a. planerne om:

  • Nyt byområde ved navn Nærheden
  • Byfortætning i Taastrup
  • Udbygning af Høje-Taastrup C

Befolkningsudvikling

Hvert år udarbejder Høje-Taastrup Kommune en befolkningsprognose, som indgår i kommunens forudsætninger for kommunens planlægningsarbejde.

Den samlede befolkning i Høje-Taastrup Kommune er stigende og forventes at stige fra 49.960 1. januar 2016 til 56.542 1. januar 2028. Det betyder en befolknings-tilvækst på 6.582 borgere i prognoseperioden.

By- og Miljøcenter, afd. Natur og Miljø

Telefon: 43 59 12 17

e-mail: bmc@htk.dk